Vridsløselille Fængsel
Aktiv: 1859 - 2015
Efterfølgende benyttet til kriminelle asylansøgere januar 2016 – januar 2018
Med baggrund i de nye tanker om straf, der i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, opstod i Europa og USA, blev der nedsat en række kommissioner, der skulle omsætte de nye tanker til handling.
Der var to opfattelser af, hvordan systemet burde indrettes. Den ene var Philadelphia-modellen med total isolation af fangerne dag og nat. Den anden var Auburn-modellen med isolation om natten, men fælles arbejdssale om dagen, dog med total tavshed fangerne imellem.
Den nedsatte Fængselskommission afgav betænkning i 1942 med beskrivelse af begge systemer, men uden en egentlig anbefaling af én.
Ved Kgl. Resolution af 25. juli 1942 blev begge modeller vedtaget som grundlag for opbygning af et nyt fængselssystem. Philadelphia-modellen skulle bruges til kortere straffe – kaldet Forbedringshus. Auburn-modellen til lange straffe – kaldet Tugthus.
Den 5. december 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark taget i brug. Fængselsinspektør Frederik Bruun flyttede ind sammen med et personale på 30 mand. To uger senere ankom de første 55 fanger. I alt var der plads til 241 fanger. Ved lukningen var antallet nede på 175.
Fængslet blev opbygget i stjerneform, hvilket betød, at fængselsbetjentene kunne overvåge samtlige fanger fra midten af fængslet.
Cellerne havde indlagt vand, gas til belysning og vandskyllende toilet. Endvidere opvarmning via varmerør fra kedler i kælderen. Hver celle havde desuden friskluftsindtag og udsugningsrør. Det var i særdeleshed tekniske finesser, der var næsten ukendte i Danmark.
Fangerne tilbragte tiden i cellen, idet tanken bag isolationen var tid for fangen til selverkendelse, angre sine synder og forlige sig med gud. Skulle fangen uden for cellen, bar han maske – beskyttet mod genkendelse af andre. I 1924 blev masken gjort frivillig.
Den totale isolation medførte, at mange indsatte udviklede sindssygelignende tilstande, og der forekom mange selvmord. En psykiatrisk undersøgelse frikendte isolationen ud fra datidens opfattelse af de kriminelle, og isolationen som almen straffeforanstaltning foregik helt frem til 1947.
Ved den nye straffelov i 1930 ophørte isolationstanken i Vridsløselille, og i 1933 ændrede det navn til statsfængsel. Fængslet blev fremover benyttet til ”almindelige” fængselsfanger.
I 1991 oprettedes en særlig afdeling i fængslet til ”særligt stærke fanger”. Hensigten hermed var bl.a. beskyttelse af svage fanger.
Den 27. august 1995 brød 13 fanger ud af fængslet ved hjælp af en gummiged. Den rev et hjørnestykke af muren, og fangerne forsvandt gennem hullet.
I 1997 blev der oprettet en behandlingsafdeling for stofmisbrugere. Dette skete i samarbejde med behandlingsinstitutionen Kongens Ø.
Fængslet blev lukket i 2015. Efter nedlukningen brugt som lukket institution for kriminelle asylansøgere frem til 2018.
I 2020 solgt til entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggård og pensionskassen PKA.
I den tidligere inspektørbolig er der indrettet et særdeles veldrevet og omfattende museum, der fortæller fængslets historie gennem 150 år. Museets fremtid er dog usikker, idet der endnu ikke er en endelig plan for områdets udvikling.
Kildemateriale:
www.leksikon.org – Fængsel
Fortællinger om Vridsløselille – Direktoratet for Kriminalforsorgen