Nedlagte institutioner

Staden Københavns Civile Arresthus II (Slutteriet)

Aktiv: 1712 - 1795

Nedbrændt

Under Frederik 4 blev opført et større arresthus på pladsen. Slutteriet, som det blev kaldt, var en høj og statelig bygning i fire etager over kælderen med hvide facaderammer omkring vinduerne. Det var formentlig første gang i fængselshistorien, at en nybygning fuldt ud var beregnet på at skabe acceptable opholdssteder for fanger. Desværre blev det også et eksempel på, at en anstalt kan komme i vanry ved dårlig administration.

Ordet “slutteri” er blevet anvendt i to betydninger: en om gældsfængsel alene eller tillige omfattende arrestanter i kriminelle sager. Det benyttes her i den sidstnævnte betydning. Det nye hus var indrettet således, at gældsarrestanter havde det bedst, mens kriminelle arrestanter sad under ringere forhold og bl.a. optog kælderrummene.

I en indberetning fra 1737 beskrives huset som inddelt i “to store sale”, 16 kamre, en kirke og boliger for arrestforvareren og præsten. I perioder med pres på husets kapacitet kunne der være to eller tre personer i et kammer, der ellers var enecelle. Det forekom, at der sad afsindige i et par af kamrene.

På grundlag af de bevarede kilder har H. Weitemeyer skildret forholdene i bygningen, navnlig i årene 1733-71. Det er ikke velordnede og behagelige tilstande, der her beskrives. Megen tøjlesløshed og mange rømninger må tilskrives den efterhånden berygtede arrestforvarer Palle Bygom. Han residerede i huset i mere end 15 år fra 1735 og overlevede flere undersøgelser og suspensioner, foranlediget af hans åbenbare misbrug af stillingen og meget forsømmelighed. Han drak sammen med fangerne og deres mange besøgsvenner, og han gik i byen med dem og gav dem udgangsture på egen hånd. Af hans efterfølgere var mindst én klart uduelig. Det dårlige omdømme, som arresthuset pådrog sig skyldtes nu også de komplikationer og den meget uro, der blev forvoldt af fængselspræsten Morten Rothenborg, der var ansat fra 1750 og indtil han ved en kommissionsdom mistede sit embede i 1767. Rothenborgs sidste optræden i fængselskirken var i 1766, da han i drukken tilstand holdt en forvrøvlet sørgeprædiken over Frederik den 5. og sluttelig faldt baglæns ned af prædikestolen.

Ved bybranden i 1728 lå Slutterigade og den nedre ende af Nytorv netop på den grænselinje, hvor vinden og ilden satte kursen mod rådhuset og valgte at skåne bebyggelsen mod ost. Men Københavns brand 1795 lagde arresthuset i ruiner, og det blev besluttet ikke at søge en bygning rejst på fundamentet. Nu var også rådhuset borte og arrestanter blev sat i Stokhuset eller en tilbygning til dette, indtil C.F. Hansens nye bygninger stod færdige i 1815.

Kildemateriale:

København før og nu – og aldrig, bind 3