Ribe Arresthus
Aktiv: 1893 - 1989
Arkitekt H.C. Amberg
Den oprindelige bygning stammer fra 1546. Efter en brand i 1579 blev bygningen genopført, og anvendt som kapellanbolig. Senere udvidet og anvendt som pigeskole for ”utugtige piger”.
Igen ombygget og fra 1893 anvendt som arresthus. Arkitekt H.C. Amberg.
Kapaciteten var fire enkeltceller, to tomandsceller og en tremandscelle. Arrestforvarerbolig.
Arresthuset blev lukket den 1. september 1953 med henblik på nedlæggelse. Blev dog genåbnet den 1. august 1954 og fungerede herefter til den endelige lukning den 30. september 1989.
Bygningen drives i dag som café, hotel og forretning. Ejeren har fået priser for renoveringen af bygningen, der er fredet.
Kildemateriale:
Ribe Arresthus Arkiv
”Nyt liv i gamle huse” – Skov- og Naturstyrelsen 2001
Billeder venligst tilsendt af privat person.