Kølsen fangekoloni

Aktiv: 1907 - 1934

I slutningen af 1800-tallet iværksatte Hedeselskabet, startet af Oberstløjtnant Dalgas, massiv hedeopdyrkning og beplantning i midt- og vestjylland. For at ændre den magre hedejord til frugtbar agerjord, var det nødvendigt at påføre mergel (kalk). Mergel fandtes i store mængder i Kølsen ved Hjarbæk Fjord, hvorfra den blev fragtet videre med jernbane.

I 1906 blev der dannet et interessentskab ”Alhedens Mergelforsyning”,  bestående af flere lokale foreninger af hedebønder.

Pengene var små, hvorfor arbejdskraften skulle være billig. Dalgas havde siden 1891 plæderet for at bruge fanger fra Horsens Tugthus til arbejdet med hedeopdyrkning. Dette resulterede i udstationering af fanger i Gedhus Plantage fra 1899, i Mourier Petersen Plantage fra 1901 og i Dejbjerg Plantage fra 1903. I alt var 30 straffefanger udstationeret.

Interessentskabet ansøgte om udstationering af 20 fanger til Kølsen. Der var dog bekymring for, om der kunne skaffes fanger nok, men det blev løst via en bekendtgørelse (af 14. maj 1907), hvorefter det blev muligt at tage fanger fra 3. klasse, der havde afsonet halvdelen af straffen. Aflønningen blev sat til max. 50 øre pr. dag. Fangerne boede i en i hast opført træbarak ved mergellejet.

Frem til 1911 var lejren kun en sommerlejr. Behovet for en større produktion var dog så påtrængende, at der blev bygget en arbejdssal til brug ved dårligt vejr.

Vagtpersonalet bestod af tre fængselsbetjente og en overbetjent. Overbetjenten fik boligpligt, hvortil der blev bygget en selvstændig bolig. Betjentene arbejdede i en fem-ugers turnus.

I 1920’erne var efterspørgslen af mergel vigende, og i 1934 standsede produktionen endeligt.

Politisk blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt en sådan udstationeringsform gav en mindre tilbagefaldsprocent. En undersøgelse i 1925 viste dog ikke et fald i recidivet, men et klart fald i antal disciplinære sager.

Kildemateriale:

Årbog: Fra Viborg Amt 1984, artikel af Birgit Løgstrup