Horsens Tugthus
Aktiv: 1853 - 2006
Nu museum mv.
I midten af 1700-tallet begyndte reformtanker om straffesystemer fra England at udbrede sig til Europa og USA. I Danmark begyndte tankerne også at slå rod, men først i 1940 blev der nedsat en kommission, der skulle: ”søge at realisere det formål, at fængslingen ikke alene virker som en afskrækkende straf, men tillige bliver til forbryderens moralske forbedring”.
Kommissionen arbejdede ud fra to modeller, der efter inspiration fra England, var udviklet i USA. Det ene system blev kaldt Det Philadelphiske system, hvor fangerne var totalt isoleret i deres celle hele døgnet. Skulle de transporteres rundt i fængslet, var ansigterne dækket til. De arbejdede alene i cellen, og fik kun besøg af præsten. Meningen var, at fangerne skulle angre deres forbrydelse, kun i selskab med sig selv.
Det andet system blev kaldt Det Auburnske system. Også dette var med eneceller, men fangerne var kun isoleret om natten. Om dagen arbejdede de i fælleslokaler – dog i fuldstændig tavshed.
Den 25. juli 1842 udgik en kongelig resolution, der bestemte at begge systemer skulle indføres i Danmark. Det Philadelphiske system skulle bruges i forbedringshuse til fanger med kortere domme (Vridsløselille), mens det Auburnske system skulle bruges i tugthuse beregnet til langtidsfanger (Horsens).
I 1842 mistede Horsens sin status som garnisonsby, da Det Slesvigske Kyrasserregiment blev opløst. Det kostede mange arbejdspladser, så man ansøgte om placering af et tugthus i byen. Det blev bevilget, og i 1847 påbegyndtes opførelsen. Fængslet blev tegnet af arkitekt og Kgl. bygningsinspektør F.F. Friis, og opført med fire fløje og en midterfløj. Ved åbningen i 1853 var byggeriet ikke helt færdigt – der manglede en fløj, der med hjælp fra fangerne, blev færdiggjort i 1854. I 1874 blev midterfløjen bygget sammen med nordfløjen.
Den 20. maj 1853, ankom de første 40 fanger fra Viborg Tugthus. Efter færdiggørelsen året efter var der plads til 500 fanger. De første fem år, bestod vagtpersonalet af soldater fra Fredericia garnison.
Med straffeloven af 1930 ændredes navnet til Statsfængslet i Horsens. I perioden 1933-35 blev 376 natceller ombygget til 288 større celler.
Fra 1953 ændrede fængslet igen status, og blev til Forvaringsanstalten og Særfængslet i Horsens. Oftest omtalt som ”psykopatforvaringen”.
Med ændringerne i straffeloven i 1973 ophørte fængslet med at modtage forvarede fanger. Disse blev i stedet placeret i Forvaringsanstalten Herstedvester.
I 1991 blev der indrettet en arrestafdeling i fængslet for Horsens Politikreds. Ved lukningen i 2006, var antallet af fanger nede på 175.
Fængslet har gennem tiden rummet en del kendte personer. I 1892 blev fangen Jens Nielsen, som den sidste i Danmark, henrettet ved halshugning. Justitsminister Alberti, ”Det borende X”, Julius Framlev, den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best og Carl August Lorentzen (”hvor der er en vilje, er der en vej”).
I 2012 åbnede det lukkede fængsel som oplevelsesvirksomheden ”FÆNGSLET”. Det indeholder hotel, spisested, konferencesal, kontorfællesskab, scene og et fængselsmuseum. Museet er særdeles velbesøgt, og har mange fremragende oplevelsesture, både for børn og voksne, rundt i de gamle bygninger. En meget speciel oplevelse er den genetablerede flugttunnel, som Lorentzen gravede i 1949.
Kildemateriale:
Trap.lex.dk – Fængslet