Livet i de røde barakker

Horserød 1917 - 2017

Jubilæumsbogen om Horserød Fængsels 100 årige historie sætter fokus på de mange forskellige funktioner, som har været knyttet til Horserød de sidste 100 år. Spændvidden i hvem det var, der blev anbragt her er stor - krigsfanger, børn, kommunister, gidsler, jøder, modstandsfolk, landssvigere og senest straf afsonere.

I forbindelse med besættelsestiden under 2. verdenskrig har Horserød en helt speciel historie. Fængselsvæsenet skulle finde et sted, hvore tyske politiske emigranter kunne interneres, og valget faldt på Horserød. I 1941 blev emigranterne afløst af de ledende danske kommunister. Da den formelle samarbejdspolitik brød sammen i slutningen af august 1943, overtog tyskerne ledelsen af Horserødlejren, som blev en gennemgangslejr for jøder, kommunister og sabotører, som blev sendt videre til tyske fængsler og KZ-lejre. Efterfølgende (fra sensommeren 1944 og frem til befrielsen) blev lejren anvendt som uddannelseskaserne for underafdelinger af SS og til sidst som flygtningelejr.

Efter den 5. maj 1945 skiftede Horserød igen karakter - nu blev de såkaldte landssvigere interneret på stedet. Gradvist blev Horserød en integreret del af det almindelige danske fængselssystem, og har været det siden.

 

Peter Fransens bog bruger i vid udstrækning ikke tidligere offentliggjort kildemateriale, og den er rigt illustreret med både historiske fotos og nye optagelser.

 

Bogen kan købes på Syddansk Universitetsforlag.

Røde barakker.jpg